Generel information

Husorden

Beboerne bedes orientere sig om ejerforeningens husorden (se under menuen "For beboerne" og "Dokumenter"). Udlejere bedes give lejere en kopi.

Ejendomsservice

Ejerforeningen har indgået en ejendomsserviceaftale med BS Ejendomsservice. Følgende opgaver kan viceværten hjælpe beboerne med:

Udskiftning af navne på dørklokker og døre.
Skader/problemer på fælles installationer eller fællesarealet
Opfyldning af vaskekort/køb af vaskelåse

Du finder kontaktdetaljer til viceværten under menuen 'Kontakt' og på opslag i opgangene.

Affald

Vi har alle en forpligtelse til at vores ejendom ikke kommer til at ligne en losseplads. Bestyrelsen opfordrer derfor alle beboere til ikke at henstille affald på fællesarealet, men benytte de opstillede containere og/eller storskraldrummet, som findes ved opgang nr. 13 i baggården ved cykelskurerne.

Der er affaldsskakte i alle opgange i Herninggade, samt Vordingborggade 90. Beboere i Århusgade, tv. skal bruge containere i gården. Alt affald skal pakkes forsvarligt ind. Reklamer, pizzabakker mv. må ikke smides direkte i skakten.
Der findes glascontainer, papir og pap container, samt mulighed for at aflevere batterier i gården.
Storskrald skal placeres i storaffaldsskur, udenfor nr. 13. Der vil blive rekvireret storaffaldscontainer ved behov.

Reklamer må ikke efterlades i opgangene og ej smides direkte i affaldskakten. Beboere bedes lægge reklamer i papir-containerne i gården, alternativt søge om et 'Nej tak til reklamer'-skilt til postkassen.

Desuden henstilles til, at der ved rygning på altanen opstilles et askebæger. Skodder skal ikke smides ned på gaden.

Altankasser

Altankasser må kun hænge indad på altanerne pga. sikkerhed for de, som passerer forbi nede på gaden (politi-påbud).

Barnevogne

Der findes barnevognsskur i gården, udenfor Herninggade 15. Det er også muligt at stille barnevogne i cykelkældrene. Der må ikke stå barnevogne i trappeopgangen. Disse vil blive fjernet uden varsel, hvis det forekommer. De, som har større børn og ikke benytter barnevogn/klapvogn ofte, anmodes om at stille deres barnevogne/klapvogne i cykelkælder, så der er mere plads i skuret.

Cykler

Der er cykelstativer udenfor hver opgang i Herninggade samt enkelte cykelstativer i gården.
Der er også to skure i gården, hvor der er mulighed for at stille sin cykel.
Der findes cykelkælder mellem Herninggade 1 og 3, 5 og 7 samt 19 og 21.

Udendørs reparationer af cykel må i henhold til Husorden kun ske indenfor området udenfor nr. 17, der er afmærket med sort stiplet linje.

Fællesantenne

Alle beboere betaler for grundpakken fra YouSee over fællesudgifterne. Det er op til den enkelte beboer at kontakte YouSee, hvis der er ønske om at få flere kanaler: www.yousee.dk

Grill

Der må grilles i gården. Grillen skal placeres på anmærket grillplads (op mod plankeværket).

Der må ikke grilles på ejendommens altaner, bl.a. på grund af brandfare.

Håndværkere

Ved problemer med ejerforeningens installationer (lodrette rør og radiatorer i lejlighederne samt installationer i opgange, kældre og udendørsarealer) skal beboeren altid kontakte viceværten, som vil tage sig af det videre forløb. Hvis beboerne selv rekvirerer en håndværker, vil udgiften til denne altid påhvile beboeren.
Ved henvendelse uden for almindelig arbejdstid, vil viceværten vurdere behovet for akut tilkald af håndværkere. Denne vurdering skal respekteres, og vælger beboeren af tilkalde håndværkere alligevel, vil udgiften påhvile beboeren.

Kælderrum

Kælderrum er forsynet med lejlighedens nummer.

Støj

Støj til gene for andre beboere skal indstilles mellem kl. 22.00 og kl. 07.00. Det anses for god skik at hænge en seddel op i opgangen i god tid i forvejen, såfremt man (en enkelt gang imellem) skal holde en sammenkomst, hvor støjgener kan opstå.

Udlejning af lejligheder

Udlejning er tilladt med bestyrelsens forudgående godkendelse af lejevilkårene. Ansøgning fremsendes via administrator. Ved udlejning skal administrator have oplyst postadresse til ejer. Ved udlejning bedes lejekontraktens § 11 påført følgende bestemmelser:

"Ejerforeningen har overfor lejer samme beføjelser med hensyn til krænkelse af de lejeren påhvilende forpligtelser, som ejeren har overfor lejer i henhold til lejeloven og den gældende husorden/vedtægter.

Ejerforeningen kan selvstændigt optræde som procespart overfor lejeren, eventuelt sideløbende med lejlighedsejeren.


Den til enhver tid gældende husorden for ejendommen skal følges af lejer, herunder opslag / meddelelser fra ejerforeningen / udlejer samt evt. årlige fælles arbejdsdage."

Vand og varme

Vand betales af beboerne gennem fællesudgifterne. Beboerne opfordres til at være opmærksomme på deres vandforbrug af hensyn til miljøet og de fælles omkostninger.

Varme betales af de enkelte beboere i henhold til varmeaflæsning, der typisk foregår i juni måned. Varmemålerne fjernaflæses af Ista/Clorius. Der indkræves et á conto beløb sammen med de månedlige fællesudgifter til dækning af varme. Den endelige opgørelse (plus/minus) modtages typisk omkring august-september måned og indberegnes i den følgende opkrævning af fællesudgifter.